Aktiviteter

Udflugter og ture

Vi kan arrangere uledsagede eller guidede ture i bil , til fods eller på muldyr fra Taddart n tamount, hvis du ønsker at udforske berbernes land og de vidunderlige landskaber. Vi anbefaler kun betroede guider, som vi kender personligt, for at sikre at du får det fulde udbytte af turene. Priser kan findes under fanen "Priser/kontakt". Du kan f.eks. vælge mellem:

  • En vandretur gennem Rosendalen med vandfald og landsbyer, som kun kan nås til fods.
  • En biltur gennem Dadesdalen og -kløften og måske videre til æbleplantagerne i Msmerir
  • En biltur til Todrakløften og -oasen i Tinerhir og måske en kamelridetur i oasen
  • Et besøg for at udforske en af de typiske basarer – souk’er - i regionen og en mulighed for at få mere at vide om livet i på landet.
  • En dagtur til den smukke gamle kasbah landsby Ait Benhaddou, der er UNESCO certificeret verdensarv.
  • En biltur med overnatning i Imilchil, langt inde i Atlasbjergene.
  • En biltur med overnatning i de smukke dale i Amalagou
  • En tur til et traditionelt tæppeværksted, hvor de berbiske kvinder arbejder med deres smukke håndværk.
  • En tur til vores lokale kunsthåndværk kooperativ, hvor der laves smykker og de flotte marokkanske knive.

I maj måned finder den årlige rosenfestival sted i Kelaat M'Gouna, når kvinderne er færdige med årets rosenhøst. Flere dages marked, teater, musik og dans. I denne periode står der børn langs vejene og sælger de smukke hjerte og figurer lavet af friske rosenblade trukket på snor. Hele området dufter svagt af den fine naturlige rosenaroma, som er en del af den lokale produktion af verdens fineste rosenvand, -olier, -cremer og - sæber.

Alt efter dine personlige interesser , kan vi også arrangere et møde med lokale håndværkere, kunstnere eller kvindekooperativer eller skoler ...

   

   

Vandreture

Vi kan arrangere alt fra en to dages vandretur i vores nærmeste bjerge med en overnatning i et berbisk hjem til en uges trekking over Atlas fra Kelaat M'gouna til Marrakech med muldyr og guide.

   

Den marokkanske ørken

Hvis du drømmer om at rejse til den sydlige del af Marokko for at udforske de enorme ørkenvidder i Merzouga regionen , så kan vi arrangere din drømmetur , sovende under stjernerne efter en lang tur på kamel, hvor du vågner op før solopgang, for at se det fantastiske skift i ørkenens farver, mens solen stiger.

    

Børn

Taddart n tamount er en vidunderlig naturlig legeplads for børn , der elsker morgenmaden , oasen og kamelturene - samt vores børnevenlige kat Lalla Fou - Fru Fjols. Ældre børn finder det uimodståeligt at deltage i madlavning / bagning eller at "arbejde" i haven. Og børnene kan ved dagens afslutning selvfølgelig lege sikkert i vores indhegnede gårdhaver , mens du slapper af. Vi har et udvalg af børnebøger på dansk og børnene kan desuden få adgang til at lære lidt af det berbiske sprog med vores børneegnede computerspil. Mangt et barn har fået kontakt med de lokale børn ved at spille fodbold med dem tæt på vores landsbys moské. Ellen er uddannet pædagog og tidligere leder af en børnehave i Danmark og Bourhim arbejder som gymnasielærer i filosofi . Vi elsker begge at have børn omkring os. Hvad mere er, vores suite kan nemt rumme ekstra senge til børn til en beskeden merpris , inklusive morgenmad. Så du kan slappe af i mere end én forstand.

    

Madlavning

Du er velkommen til at deltage i - og lære af - tilberedning af traditionelle berberretter, brød og kager. Vores køkken er det naturlige centrum for hyggelige samtaler om , hvad der lige rører sig og vi byder dig altid velkommen ved vores daglige spisebord til en køkkensnak om verdenssituationen.